Dette indlæg indeholder affiliate links – hvilket betyder at jeg tjener lidt på at du bruger linksne.
Jeg fik aldrig skrevet om de bøger jeg læste i Marts. Jeg kom ikke til det. 🙂 Så Marts og April bliver slået sammen.
Jeg har de sidste to måneder læst 7 bøger færdigt. Det er ialt 2.022 sider. Hvilket giver 33 sider om dagen i gennemsnit. Der har sneget sig et par letlæselige romaner med ind i rækken. Selvom jeg har et større og større behov for at læse noget der har en lille smule mere indhold, så har jeg stadigvæk engang imellem et behov for at læse noget der kunne være fuldstædig ligegyldigt. 🙂
“Rich dad Poor dad” af Robert T. Kiyosaki Jeg ved efterhånden ikke hvor mange gange min mand har anbefalet mig den bog. Den har været på min liste længe, men jeg skulle lige være klar. Bogen starter da Robert var barn, hvor han blev påvirket af hans egen far (Poor dad) og hans vens far (Rich dad). Hans egen far havde en fin uddannelse og et fint job, men aldrig penge nok. Rich dad havde ikke noget “fint” job, han ejede og drev flere forskellige virksomheder, investerede penge og fandt veje uden om skatte systemet. Han fulgte reglerne, men fordi han satte sig ind i hvordan hele penge systemet han sammen, kunne han leve et helt andet liv. Han gik ind for learn by doing, og syntes skolerne har nogle kritiske mangler i deres pensum. Det er en lærerig bog der virkelig sætter tingene i perspektiv og hvis man bare interessere sig en lille smule for penge, og hvordan det er skruet sammen er det en klar anbefaling herfra.
(Antal sider; 294)
“At leve for det halve” af Nanna Hyldgaard Hansen. Jeg kan godt lide at hører andres input på, hvordan man kan leve anderledes og mere bæredygtigt, både på forbruget og måden man arbejder på. Derfor læser jeg en del af de her bøger. Den her er fin, hvis du lige nu står uden at have gjort nogle overvejelser om hvordan du kan spare nogle penge, og måske gøre tingene lidt anderledes. Hjemme hos os, beskriver den bare det liv vi har allerede. 🙂 For mig er det fint at hører andre sige det højt. Det at noget er galt og at der er andre måder at gøre tingene på, end at kører 8-16 hverdage med trætte børn i institution og trætte forældre der er udfordret på at nå alt det der skal nåes. (Antal sider; 274)
“Slut fred med dit viljestærke barn” af Smilla Lynggard. Vi er udfordret hjemme hos os. Vores børn er om nogen, viljestærke, signalstærke, særligt sensitive, eller hvad pokker man nu ellers kan finde af betegnelser for børn der måske ikke lige passer ind i standard kassen. Jeg søger mere og mere råd og vejledning fra steder der ikke nødvendigvis gør som “standarden” fortæller. Jeg har aldrig været ret meget til alle de her børne leksikon og gode råd til småbørn. De har ALRDIG passet på mine børn og vores familie, vi falder altid ved siden af. Men med Smillas bog havde jeg fornemmelsen af, at jeg faktisk lige pludselig så mine børn i den beskrivelse der var af forskellige udfordringer. Har du børn der; har svært ved at styre følelser, behovsudsætte, lever i ekstremerne på følelses niveauet, er meget sort/hvide i deres opfattelse og til tider kan virke en smule upassende i sociale sammenhænge, kunne nogle af hendes tips og råd være en god læring, tror jeg. (Antal sider; 150)
“De ting du først kan se når du sætter farten ned” af HAEMIN SUNIM. Skøn blanding af fortællinger og vigtige citater fra en Munk, der igennem hans facebook og andre sociale medier deler positive og tankevækkende citater om de vigtige ting i vores liv. Kærlighed, Tid, Arbejde, Venskaber osv. Jeg nød den. (Antal sider; 279)
“Bolsjefilosofi” af Marie Brixtofte. Navnet virker bekendt ikke, det er Peter Brixtoftes datter, der hele sin barndom har levet med misbrug i familien og i sit voksenliv er blevet psykolog og blandt andet hjælper mennesker med misbrug tæt på livet. Selvom du ikke nødvendigvis har haft de her kendte misbrug inde på livet; Stoffer, alkohol, vold …. Så er der stadigvæk ting man vil kunne kende fra sin barndom . Ikke fordi ens forældre ikke har gjort alt hvad de kunne. Men fordi at der de sidste 30 år, er sket en ændring i måden man opdrager børn på. Der er et stort skifte på vej, og det ses blandt andet i selve opdragelsen og kommunikationen med ens børn. Derfor kan det nu være rigtig svært at være barn af sidste generation og nu selv forsøge at opdrage sine egne børn, fordi alt det man KENDER, det bare for de fleste ikke føles rigtigt længere. Den er fin, sjov og tankevækkende (Antal sider; 231).
“Hvordan bygger man en enhjørningefarm?” af Julie Clausen. Jeg læste den bog på et par dage. Den fangede mig virkelig. En helt almindelig roman og uden den helt store læring og eftertanke som der ellers er i de bøger jeg for tiden læser. Men den var bare så fantastisk rammende. Julie skriver så det virkelig fanger en, og man bare har lyst til at leve videre. Personerne i bogen er nogle man har lyst til at kende og hører mere til. Masser af humor og positivitet samtidig med at hovedpersonerne kæmper deres egne kampe på flere forskellige måder. 🙂 (Antal sider; 369)
“For langt fra dig” af Jenny Colgan. Jeg elsker Jenny Colgans bøger. Romaner med de skønneste historier om mennesker der bliver pillet helt ud af deres vante rammer og så skal skabe sig et nyt liv ude på landet et eller andet sted. Det er handlingen i de fleste af dem jeg har haft fat i . 🙂 Kærligheden opstår altid, der er altid udfordringer og der er altid en lykkelig slutning. Denne her er ikke den bedste af dem jeg har haft fat i. Jeg vil klart anbefale serien med “Det Lille Bageri” og “Rosie Hopkins søde drømme”. 🙂 (Antal sider; 425)
“Ærø maifæstet” af May My Humaidan. Min første bog investering længe. Normalt låner jeg alle bøgerne på biblioteket. Men den her var simpelthen så ny at jeg ikke kunne. Den er udkommet midt april 2023. May My har fanget mig. Hun er ekstrem i nogle af hendes måder at gøre tingene på, men jeg nyder virkelig at hører at der heller ikke sker noget ved at trække den helt derud, hvor hendes mand Kristian og hende har. Det dør man ikke af. Man skal måske forsvare sin levestil lidt mere end de fleste, men det sker der jo heller ikke noget ved. Jeg drømmer om, at være modig nok til bare at “smutte fra det hele” lige som de har gjort. Der kommer jeg nok ikke til lige foreløbigt, selvom ø-livet har stået på min ønskeseddel i mange år. Det er dog muligt at det først bliver når mine egne børn ikke bor hjemme længere. 🙂 Det er en stor beslutning at tage for en hel familie at flytte til en ø 🙂 Er du den mindste smule nysgerrig på det alternative, på hvordan man også kan bygge en families hverdag op, og at hører at selvom man gør alt det vi andre ikke tør, så har man stadigvæk de samme tanker, bekymringer og udfordringer som de fleste af os andre. Jeg elskede den bog, og er glad for at jeg har købt den, den skal læses igen på et tidspunkt. (Antal sider; 237).
Færdig for denne omgang . Jeg har som sagt lånt de fleste på biblioteket. Det kræver nogle gange noget tålmodighed. Jeg har ventet flere måneder på Rich Dad Poor Dad. Men det går også nok.
May My kunne jeg ikke vente på. Jeg havde så meget brug for at finde en bog hvor jeg kunne hører om folk der for længst er meget længere end os, i forhold til at flytte sig væk fra standarden og normerne. Mange af dem jeg finder befinder sig i begyndelsen af rejsen.
Jeg køber gerne bøger brugt. Jeg bruger f.eks. gerne Saxo, der udover at handle med nye bøger også giver mulighed for at man kan købe brugt. Du kan faktisk have din egen salgsprofil derinde, og så sælge dine brugte bøger igennem dem. Det er da smart.