Dette bloginlæg indeholder Affiliated links. Det betyder at hvis du trykker på de links jeg har sat ind, og køber noget på siden. Så modtager jeg en lille betaling fra hjemmesiden som tak for at dele deres produkter.
Jeg har den sidste time siddet foran vores brændeovn. Huset har været totalt mørkt. Det var ikke fordi jeg ikke kunne tænde lyset eller ikke fordi jeg ikke kan lide lys. Men jeg sætter pris på det simple. Og de sidste par morgener har jeg når børnene er blevet afleveret i skole eller ved bussen, gået hjem, slukket alt lys, og kun haft en lille lanterne tændt. Herefter har jeg lavet min kaffe, som jeg igen, fordi jeg nyder det, laver i et metal kaffefilter på tragt, som jeg sætter direkte oven på min kaffekop, og så laver kaffen på gammel vis, med kogende vand fra kedlen. Jeg nyder de par minutter hvor jeg skal stå og vente på vandet løber igennem bønnerne og bliver til kaffe.
Når jeg har færdiggjort kaffen har jeg sat mig foran brændeovnen, her til morgen har der været godt gang i den. Hjemme hos os står brændeovnen i køkkenet i hjørnet lige ved siden af terrassedøren, hvilket betyder at jeg kan sidde der og kigge ud af ruderne og langsomt se dagen komme, solen stå op og lyset overtage udenfor.
At sidde der i totalt mørke, hvor det eneste man kan høre er knitren fra brændeovnen, og engang i mellem vores livlige marsvin lege, det er en luksus jeg vil øve mig i at sætte mere pris på. Total ro, og ingen hastværk. Jeg havde intet jeg skulle før solen var stået helt op, sådan var aftalen med mig selv. Jeg måtte(Skulle faktisk) sidde der helt til solen var kommet frem og det var blevet lyst udenfor. Ingen musik, ingen telefon (Den har jeg stadigvæk ikke lige fundet igen), ingen ting. Bare kaffen, brændeovnen og den gode stol at sidde i.
Jeg kan anbefale det. At øve sig i at gøre det simpleste man kan komme i tanke om. Det kan virke lidt fjollet at slukke alt lyset, når vi jo i dag har så mange fine lamper og funktioner i husene. Før elektriciteten var det jo sådan folk stod op om vinteren, måske ventede de endda med at stå op til solen stod op, hvis der ikke var noget de skulle. Vinteren var en tid til ro, til at være mere inde, og tage ting mere roligt. Vi har glemt det i dag, vi har glemt at sætte farten ned engang i mellem.
Kroppen kan ikke holde til at kører med 180 km/t hele året rundt, De fleste gør det endda også når de har ferie, fordi der skal de jo nå alle de ting de ikke kan nå til hverdag.
Vinteren er tiden til at sætte farten ned, passe på sig selv, lade op igen og gøre klar til foråret igen kommer. Det er naturligt at sove længere om vinteren, kroppen har måske faktisk brug for det.
Hvis vi mærker efter(Det skal man huske at tillade engang i mellem), kan vi garanteret alle sammen mærke, at om vinteren er vi lidt mere trætte. Det er lidt hårdere at komme op og komme ud af døren. Det er faktisk helt naturligt. Vi er oprindeligt lavet til at skulle skrue ned om vinteren, før alle vores teknologiske opfindelser der gjorde det muligt, at kunne det samme om vinteren som resten af året. Lyset tændes når vi står op, gerne i hele huset, så vi ikke opdager at det stadigvæk er bælgragende mørkt uden for, bilerne de sættes til at varme op og tø op allerede inden vi har sat os ud i dem (Det er jeg altså stadigvæk forundret over, det kan min bil ikke. Jeg står stadigvæk og fryser mens jeg skraber og knokler for at få frosten af ruderne). Teknologien gør så mange ting mulige for os. Men det gør også, at vi glemmer hvad vi helt naturligt kommer fra og hvordan det “er meningen” vi skal passe på vores kroppe og sind om vinteren.
Jeg er igang med at læse en bog “Overvintring af Katherine May”. Den handler lige så meget om selve vinteren som om de “Vintre” vi skal igennem når der sker uforudsete og udfordrende ting (Sygdom i familien, hos os selv, børn der lider af skoleværing, perioder med stress osv), ting der gør at man er nødt til, at genoverveje hvordan man gør det hele og hvordan man skal komme igennem det. Og ikke mindst ting der gør, at man naturligt vil komme ud på den anden side “som en anden”. Den bog er fantastisk. Jeg er ikke endnu færdig. Men jeg nyder hver eneste side og hvordan hun hele tiden får flettet alle mulige facts og historier fra før i tiden ind, og fra andre kultuerer osv. om hvordan man klarer sin vinter. Jeg mangler 1/3, og indtil nu har vi været forbi; Finnerne og deres sauna og vinter i det hele taget, Hasselmusens måde at klare sig, Nordlyset og det næsten totale mørke helt nord på om vinteren, Ritualer ved vintersolhverv, Halloween, jul osv. Jeg er fascineret af hendes måde at skrive på og hun fanger mig virkelig, samtidig med at jeg tror at den bog er vigtig for os alle sammen. Jeg har det lidt lige som da jeg læste Ærømanifæstet af May My. Jeg følte mig hørt, jeg følte mig forstået og lige pludselig var jeg ikke alene med nogle af de her oplevelser. Det er en vild oplevelse.
Har du prøvet at læse en bog hvor du sidder tilbage med tanken at du er blevet hørt ? Hvis ikke endnu du har fundet den, så led videre, vær tålmodig og når du finder den, så sikre dig at køb den. Eller i hvert fald at du vil kunne låne den igen. For du får brug for den igen. Jeg vender tilbage til den her slags bøger igen og igen, som en trøst, når det er svært, eller når jeg har brug for at føle mig som en del af noget. Føle at jeg bliver hørt.
Nå, det blev langt 🙂 men mon ikke det kan gøre det for i dag. Jeg har stående på min liste, at jeg skal vende lidt tilbage til de her korte boganmeldelser af de bøger jeg får læst. Det tænker jeg skal blive til noget i år, igen. 🙂 Jeg har mange på listen jeg gerne vil dele med jer. 🙂 Rigtig mange gode bøger jeg har læst sidste år.
