Indlægget indeholder Affiliated links.
I mine månedlige “boganmeldelser” er der mere og mere en tydelighed i, at jeg går efter bøger der viser “noget andet”. Jeg er splittet. Jeg føler mig fanget. Men hvorfor, og helt præcist hvad det er der gør det, det ved jeg ikke.
Det er som om der er to vejbaner ved siden af hinanden, jeg kører i midten og ved ikke helt hvilken vej jeg skal vælge eller om jeg faktisk behøver at vælge.
På den ene side har vi “normalen”, 8-16 job, børn i institution, forholdsvist stort forbrug og trangen til at “passe ind” både på måden man klæder sig og man indretter sit hjem. Store biler, fokus på karrierer og uddannelse.
På den anden side er der et lille bitte hjem, uden ret mange ting, midt ude i ingen ting. Et meget fleksibelt arbejde og i det hele taget bare et liv der passer bedre på os som mennesker. Et liv uden overforbrug, stress af hverdagen. Jeg ser for mig et billede af Anders Boisen, der lever off grid i skoven på Djursland i hans selvbyggede tiny house.
Jeg befinder mig i midten . Vi har skåret ned på forbruget, eller vi har faktisk aldrig sådan rigtig fået startet på at købe alt muligt. Vi bor på landet, et almindeligt landhus på 140 kvm, garage og en forholdsvist stor grund(3600 kvm). Vi gør rigtig mange ting selv, reparerer bilerne, syr en del tøj, fixer tøjet når det er i stykker, dyrker grøntsager og bær i haven, bager det meste selv(vi har cøliaki i familien). Vi arbejder tilsammen 45 timer om ugen, hvilket jo for de fleste svarer til en almindelig overarbejdsstilling, eller jo ikke engang så mange timer som EN dagplejemor. (Jeg har 15 og min mand har 30 timer) Vi er begge uddannet ingeniører og arbejder inden for faget.
Jo mere jeg flytter mig over mod den minimalistiske del af vejen, og jo mere jeg vælger fra, jo mere ensom kan man komme til at føle sig. Ikke fordi jeg ikke har social aktivitet og har venner og kollegaer jeg snakker med, men fordi jeg/vi har virkelig svært ved at finde nogle der matcher os. De fleste nikker og forstår hvad det er vi gør, men der er ingen sparring at hente. På mange områder ligger en del af det vi gør uden for, hvad der er Normalt.
Helt ærligt, så gør “normalen” mig bange. Jeg har aldrig haft et fuldtidsarbejde, jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skulle passe det. Jeg aner ikke hvordan mine børn skal kunne være så meget i institution. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan små-børns familier eller familier i det hele taget får det til, at hænge sammen. Tanken gør mig bange, på mine og mine børns vegne og faktisk også klimaets vegne.
Vi er i gang med at ødelægge os selv (Flere og flere bliver ramt af stress, depression, og andre ting, der kommer af det kæmpe pres der er og mangel af tid og ro til at mærke efter og få stoppet i tide). Samtidig med det er vi ved at tage livet af det sted vi alle sammen kalder for vores hjem (Jordkloden). I Danmark ligger vi helt i toppen af listen der viser det store overforbrug vi har pr. indbygger.
Men hvorfor ikke bare fortsætte når, selv vores statsminister bruger ordene “Glem det, Venner”, når der bliver snakket om at arbejde mindre. Jeg savner at der bliver kigget på helheden.
Hvad tror du det ville have af effekt hvis folk arbejdede mindre ? Mit bud er;
Mindre arbejde –> Mindre stress –> mindre sygemeldinger(Dyrt) –> færre livsstilssygdomme –> bedre vaner (Der er bedre tid til motion og spise ordentligt) –> Mindre løn –> mindre forbrug –> Bedre for klimaet. Det er selvfølgelig firkantet sat op, men vi kan ikke undgå at nogle af de her ting vil følge med, hvis folk var mindre presset og stresset. Hvis man ovenikøbet putter børnene ind i billedet, ville de garanteret også have langt bedre trivsel, hvis deres forældre havde mere tid til dem.
Derfor søger jeg bøger, instagramprofiler, blogs og andet om mennesker der har gjort noget andet. Min favorit i mellem dem jeg har fundet indtil nu er Maj My med Ærø manifæstet og Anders Boisen med “Om at bo småt og leve godt”. Maj My er bare hudløst ærlig omkring hendes situation og måden at gøre tingene på. Anders har en rar tilgang til hvorfor han prøver at gøre noget andet, og hvad man kan få ud af det.
og lige der, mens jeg sad med bøgerne fra mennesker der også har et ønske om noget mere og andet, følte jeg mig ikke så ensom .
Hvis du har flere gode ideer til bøger i den stil, så sig endelig til. 🙂
Det blev lidt langt, måske lidt rodet. 🙂
Men, sådan er livet i mit hoved…
Tak for du læste med.
/ Ghita
