Overvintring – Bog #1

Dette indlæg indeholder affiliate links – hvilket betyder at jeg tjener lidt på at du bruger linksne.

Jeg læser mange bøger, syntes jeg i hvert fald selv. Jeg notere ned hvad jeg har læst i en notesbog. Titlen, forfatteren, og hvor mange sider den var. De små noter har givet at jeg i 2024 ved at jeg læste

55 Bøger – Der i alt gav 18.177 sider, hvilket svarer til 49 sider om dagen.
Jeg skriver først bøgerne ned når jeg er færdig med dem. Jeg er gerne i gang med flere på en gang. 🙂

Jeg har fået nydelsen og den gode oplevelse ved at læse tilbage. Jeg har egentlig altid været glad for bøger. Men jeg har haft nogle stressede og depressive perioder, hvor min evne til at lagre det jeg læste og i det hele taget huske de sidste 5 linjer var totalt væk.

Det er heldigvis kommet tilbage. Ikke af sig selv, men efter en del behandlinger hos en kropsterapeut og arbejde med mig selv.

Når jeg læser en god bog kan jeg opnå den samme ro i hovedet som jeg kunne med mit garn og strikkepinde/hæklenåle (Jeg har strikket og hæklet i mange år, brugt det som min egen terapi, men har de sidste par år kæmpet med store smerter i hænderne når jeg gør det). Der er stille i mit hoved når jeg læser noget der fanger mig, og ro i mit hoved er en sjældenhed.
Jeg vil gerne dele nogle af de her læseoplevelser og i forlængelse af min oplevelse med at genvinde lysten til at læse efter en svær periode vil jeg starte med;

OVERVINTRING af Katherine May

Om hvile og tilbagetrækning i livets svære tider.
Om vinteren læser jeg bøger af mere faglig karakter, biografier, lidt alternative selvhjælpsbøger osv. Om sommeren kværner jeg romaner.

Katherine fangede mig lige med det samme. Hun har en fantastiske beskrivende måde at skrive på. Teksten er simpel og let at læse.

Konstant sammenligner hun hendes egne oplevelser med en “Overvintring” med facts eller historier fra naturen eller andre kulturer; Hun er forbi; Hasselmusen og dens måde at gå i hi, hvordan træerne hver eneste vinter smider alle deres blade og trækker sig “tilbage” for, for at lade op til endnu en sæson, hun beskriver noget om honning bier, vinterbadning, den finske kultur med sauna osv osv. Jeg elsker de små historier.

Alle historierne handler om hvordan man om vinteren trækker sig tilbage, hviler og lader op til endnu en sæson. Det kan handle om vinteren i sig selv, der kan være svær at håndtere fordi solen holder sig væk i flere timer om dagen, det er koldt og folk holder sig mere for sig selv. Men det kan også være en “overvintring” som hun kalder det at komme igennem en svær tid. Selv beskriver hun hvordan hun kommer igennem, at hendes mand bliver meget syg, selv viser hun på et tidspunkt tegn på kræft og hendes søn der “pludselig” ikke vil gå i skole.

Bogen er 230 sider lang – Jeg slugte den på et par dage. En af de eneste bøger på det sidste som jeg faktisk læste næsten færdig som E-bog. Jeg havde ønsket mig den til jul men fik den ikke. Og da jeg så alligevel bare måtte igang, kunne jeg ikke vente på at biblioteket fik den hjem. Jeg køber nemlig som regel ikke bare bøgerne med det samme. Jeg læser bøgerne forholdsvist hurtigt, og derfor vil der ikke gå lang tid før de bare ville ende på hylden og måske blive læst igen, eller lånt ud.

Når jeg køber en bog er det som regel fordi: 1. Jeg kender den, og ved at den er det værd at have på hylden, fordi jeg vil vende tilbage til den igen og igen. 2. Der er SÅ lang ventetid på biblioteket, at jeg simpelthen ikke kan vente. Overvintring står nu igen på min ønskeseddel til min fødselsdag og ellers bliver den købt næste gang jeg har brug for at genbesøge bogen. 3. Bogen er smuk, ekstra velskrevet, indeholder de smukkeste billeder/illustrationer eller lignende. Jeg har pt. mange bøger om naturen; Urtebøger(husapotek), sankebøger, selvforsyningsbøger, det kan man finde i naturen, fordi jeg elsker at jeg bare lige kan tage dem fra hylden, for hurtigt at kigge efter noget, i stedet for at søge på google.

Jeg har nogle bøger jeg gerne vender tilbage til flere gange. Bøger som jeg læser igen, når det hele bliver lidt svært, eller jeg bare trænger til en fornemmelse af, ikke at stå alene med det hele. Katherine May’s overvintring kommer helt klart på den liste. Lige som Mark Manson med “Kunsten at være fucking ligeglad” og May My med “Ærømanifæstet”. Det er begge to bøger jeg har læst 3 gange og har stående herhjemme, jeg låner dem også gerne ud, når andre har brug for at læse dem. Mark Manson har i 3 år været en “tradition” i juleferien efter jul. Der hvor man virkelig har brug for at starte på en frisk i januar. Ikke fordi julen måske ikke har været god, men fordi Januar og et nyt år skriger på, at blive startet ud med et frisk syn på nogle ting.

Vær god ved dig selv, og læs bøger der er nærende for dig selv og giver dig selv en fornemmelse af at blive hørt, eller at være helt fordybet i noget.

Jeg håber næste gang jeg vender tilbage med en ny bog at jeg er færdig med “Det hele handler ikke om dig- Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening” af Niels Overgaard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *