Jeg har i nogle blogindlæg delt forskellige bøger jeg vil anbefale. Det kan også være blogs, eller andet jeg syntes du skal besøge. Jeg forsøger at samle det hele her på listen, med en lille kommentar til hvorfor:
Bøger:
Investering og et anderledes liv:
“Frihed, FIRE & familieliv” af Emilie Eskelund Mørck. En bog der på meget simpel vis forklarer om emner som investering, opsparingsrate, økonomisk uafhængighed, familieliv, hverdagsoptimering og minimalisme. Der er fine konkrete eksempler og god forklaring af hvordan det hænger sammen.
– Jeg kan klart anbefale bogen som en begynder bog, hvis man gerne vil kigge mere på hvad man kan gøre hjemme for at spare penge, lægge livsstil om, investere eller måske endda lægge mål om at blive økonomisk uafhængig. Den er simpel og mangler nok derfor også liiidt mere grundig forklaring af nogle ting, men det kan findes i andre bøger, der nok ikke dækker emnet familieliv, hverdagsoptimering og minimalisme så godt. 🙂
“Invester i livet” af Pernille Wahlgren og Jane Bækgaard. Den giver forskellige vinkler af investerings rejsen, hvorfor man gør det og hvad man skal være opmærksom på. Den er forklaret simplet, og giver et rigtig godt indblik i det at investere. Den er skrevet af mor og datter der har forskellige at gøre tingene på. Den sørger samtidig for at dække nogle af de mere personlige årsager til at man skal investere i livet, ikke kun pengemæssigt, men også på andre områder.
– jeg nød at læse bogen, og skal nok forbi den igen på et tidspunkt. 🙂
“Rich Dad Poor dad” af Robert T. Kiyosaki
Pas på dig selv – Vigtige bøger, der giver dig lov til at være dig!
“Kunsten at være F¤cking lige glad” af Mark Manson. Den her har jeg læst hvert år i slut December/Januar. På det tidspunkt giver det igen mening for mig lige at fortælle mig selv, at man ikke kan bekymre sig om det hele, man kan ikke ændre på alt og at det er vigtigt at engagere sig i de RIGTIGE ting. Nemlig det der giver mening for dig, og så glem hvad der sker omkring dig(derude hvor du alligevel ikke kan ændre på de andre).
“Ærømanifestet” af May My Humaidan. Den her bog er vigtig, måske ikke for alle, men for de her mennesker der har et ønske om et andet liv, men ikke føler sig hørt og forstået. May My to turen fra Hamsterhjulet i København, først til Svendborg og så til Ærø. Hun forsøgte sig med hjemmeskole og hjemmepasning, var et smut forbi Vejle og endte tilbage på Ærø i et liv der ligger lige imellem det hele, der hvor det giver mest mening for hende og hendes familie. Jeg har læst den 3 gange siden den udkom.
“Bolsjefilosofi” af Marie Brixtofte. Navnet virker bekendt ikke, det er Peter Brixtoftes datter, der hele sin barndom har levet med misbrug i familien og i sit voksenliv er blevet psykolog og blandt andet hjælper mennesker med misbrug tæt på livet. Selvom du ikke nødvendigvis har haft de her kendte misbrug inde på livet; Stoffer, alkohol, vold …. Så er der stadigvæk ting man vil kunne kende fra sin barndom . Ikke fordi ens forældre ikke har gjort alt hvad de kunne. Men fordi at der de sidste 30 år, er sket en ændring i måden man opdrager børn på. Der er et stort skifte på vej, og det ses blandt andet i selve opdragelsen og kommunikationen med ens børn. Derfor kan det nu være rigtig svært at være barn af sidste generation og nu selv forsøge at opdrage sine egne børn, fordi alt det man KENDER, det bare for de fleste ikke føles rigtigt længere. Den er fin, sjov og tankevækkende (Antal sider; 231).
“De 5 ting døende fortryder mest” af Bonnie Ware. Hvis du skulle nøjes med bare at vælge en bog, at tage med på ferie så er den her et godt bud. Bonnie har passet de syge, de døende helt til de døde. Hun har snakket med dem, nogle gange boet i deres hus mens hun har passet dem. Hun har været midt i alt det der gjorde ondt. Og det hun har fået med derfra har hun skrevet i hendes bog. Hvis du ikke ved hvor du skal starte i forhold til, at skulle tage din måde at leve på op til revision. Så læs den her! Den er hudløst ærlig, men også VIRKELIG vigtig.
“LIVSBEVIDST” af Sarah Blicher-Koch. Sarah Stiller spørgsmålstegn ved normerne. Fuldtidsarbejdet, institutions livet, kasserne vi alle skal passe i og måden vi gør tingene på i DK. Den er god, den rammer nogle ting. Men for mig er den kommet for sent. Havde jeg haft den for 8 år siden tror jeg den havde ramt dybere, men mange af tingene var ikke ny viden for mig 🙂 Jeg tror hvis du står fast i dit liv, med et/to fuldtidsjobs i en familie hvor børn måske ikke helt trives og ikke helt ved hvor du skal tage fat og ønsker at se en anden vej frem. Så vil den virkelig ramme det rigtige sted. Den her bog er vigtig, ABSOLUT. Men hvis du som jeg allerede i familien er to voksne på deltid, har valgt SFO fra, og ikke lever som folk er flest, så er 400+ sider meget 🙂
“Alt er ladesiggørligt” af Marie Forleo
“Mormor liv” af Jane Ibsen Piper
“At vende sig mod havet” af Emil Midé Erichsen
Romanerne og de søde historier
Jeg kæmper med at have ro i mit hoved, at kunne fokusere fuldstændig på noget, så jeg kan flygte et øjeblik fra hverdagen. Romaner har virkelig givet mig det. Der er selvfølgelig en vist område inde for romanerne der er de bedste.
Du ved dem der, hvor hovedpersonen bliver tvunget ud i et andet liv, et liv helt anderledes end det hun regnede med. Der hvor hun arver en slikbutik, et hus på en ferie ø, et Fransk slot eller bliver sendt til en fjern ø med arbejdet. Jeg kan sluge den ene efter den anden. Her får du titlerne på dem der har fanget mig aller mest:
“Rosie Hopkins søde drømme” af Jenny Colgan . Der er en mere i serien. Rosie Hopkins søde Jul.
“Det lille bageri på strandpromenaden” af Jenny Colgan. Første bog i en serie på 3.
“Hvordan bygger man en enhjørningefarm?” af Julie Clausen
“Himmelstormere” af Maggie Shipstead – Ikke den her søde historie, den er barsk, men virkelig god.
“De nye begyndelsers hjem” af Suzanne Snow
“Kræmmerfund og Kærlighed” af Ewa Klingberg – Der er 5 bøger i samme “serie” man kan godt læse dem for sig selv. Men hvis du vil læse dem alle så tag dem i rækkefølge. 🙂